- overtoner, vokaler, formanter og stemmetyper
/Skye
Stemmeklang =
- andekald + blødt PVC-rør
- stemmelæber og ansatsrør
- harmonisk lydkilde og resonansrør
Den svenske stemmeforsker Johan Sundberg, som er en vigtig drivkraft bag World Voice Day, anskueliggør muntert og indsigtsfuld menneskets stemme som en kombination af stemmelæbernes og ansatsrørets akustiske egenskaber.
Stemmelæberne sammenligner han med et andekald, som jægere benytter til at lokke ænder til sig, og som er en simpel vibrerende membran meget lig mundstykket på et dybt rørbladsinstrument.
Ansatsrøret – de ca. 17 cm (mænd) hhv. 14 cm (kvinder) fra stemmelæber til læber – sammenligner han med et blødt PVC-rør, hvor man ved at klemme på det kan efterligne de muligheder for indsnævring og udvidelse, man har med tunge og svælg. Man kan dermed forme, farve og filtrere de lydbølger, som kommer fra stemmelæberne.
... og som musikinstrument betragtet er vores organ forbløffende; vi er blevet givet et væld af muligheder for variation med dette korte og undselige rør. Mange af disse muligheder beror naturligvis på kroppens lige så fleksible pumpeværk, som vi kun ser bort fra for at studere de dele, hvor lyden dannes og formes.
Når vi kalder stemmelæberne for en harmonisk lydkilde handler det om, at vibrationen er regelmæssig og frembringer overtoner. Overtonerne svinger med multipla af den frekvens stemmelæberne svinger med, altså 2, 3, 4, 5, … osv. gange så hurtigt.
Overtonerækken har sin egen musik, men hvordan den kommer til udtryk i menneskestemmen handler i høj grad om, hvordan stemmelæbernes toneleje og mønster passer med de resonansfrekvenser der præger ansatsrøret. Rørets stærkeste resonansfrekvenser kaldes formanter.
Som udgangspunkt vil vi kunne opleve en kombination af to sinustoner som en karakteristisk vokallyd, derfor fokuseres ofte mest på de to første formanter, f1 og f2, men ved flere formanter bliver det desto tydeligere.
Formantfrekvenserne har primært med rørets længde at gøre og med graden af åbenhed. Den sidste faktor varierer for de forskellige vokallyde, som enten er:
- åbne eller lukkede – tungen sænkes eller løftes.
- har primær resonans enten tilbage eller fremme.
- udtales med rundede eller urundede læber.
Dermed også sagt, at man ikke kan isolere tonens frekvens (tidsaspektet) fra dens (bølge-) længde (rumaspektet). Resonansfrekvenserne spejler sig i åbne eller snævre rum.
Denne kombination af frekvenser med tilsvarende rum spejler sig i, hvad vi oplever som vokallyde.
De i diagrammet angivne vokallydes resonansfrekvenser er på basis af undersøgelser af dansk talesprog. Formanter i sang tilføjer andre nuancer til billedet og ved overtonesang slås formanterne sammen til én kraftig formant. Det har ikke umiddelbart været mig muligt at finde materiale, som tydeligt illustrerer dette.
Vi ved alle, men reflekterer sjældent over, at telefonens ventetone – som er en 'kønsløs' sinustone uden klang – kan udtrykkes med duuuut snarere en diiiit ellerdaaat, og når en bil hurtigt passerer os med et iiiaaaooowww er det udtryk for den samme mekanisme i vores indre, som omsætter frekvenser til oplevelsen af vokal kvalitet.
”Ved enkle sinustoner kan man iagttage en frekvensafhængig kvalitet:
Under 130 Hz som en stemt konsonant (m, n), fra ca. c' til c''''' som vokal (i rækkefølgen u, o, a, e, i), over 8.200 Hz som ustemt konsonant (f, s).”
Munksgaards Musikatlas
At de enkelte vokaler har nogle fastlagte næsten entydige resonansfrekvenser vil måske virke kontraintuitivt på mange, men angivelsen af vokallydenes mønster overfor et klaviatur er slet ikke spekulativt, hvis man holder sig for øje, at det anvendes som målestok for tonernes grundfrekvens.
Kombinationen af den harmoniske lydkilde, stemmelæberne (øverst) og ansatsrørets resonansfrekvenser (midt) resulterer i oplevelsen af klang, vokal lydkvalitet (nederst).
Uanset om der intoneres lavt (venstre, 100 Hz) eller højt (højre, 300 Hz), vil det resultere i et klangmønster , som vi vil opleve som én og samme vokallyd.
Det er et tænkt eksempel: Den viste kombination af F1 og F2 findes ikke i de mest anvendte vokallyde, som vi identificerer med lydtegn.
I øvrigt betyder det også, at man med øvelse vil kunne genkende samme mønster for fordelingen af resonansen i kroppen.
Uanset om man synger en åben AH-lyd [ɑ] i et højt eller dybt leje, vil de fleste hurtigt kunne føle sig frem til, at netop denne vokal giver mere resonans i brystet end fx O og I. Resonansen følger i det tilfælde ikke blot stemmelæbernes frekvens, men den klang, der skabes ud fra resonanserne i ansatsrøret.
Diagrammet beskriver i meget kondenseret form de fleste af disse sammenhænge, men man skal naturligvis holde sig for øje, at der netop er tale om et diagram og at der derfor forekommer en del generaliseringer. Det er fx et spørgsmål, om det er rimeligt at dele alle mennesker op i bare fire stemmetyper, og det er helt sikkert, at ikke alle spænder over netop to oktaver.
Det iriserende farvefelt angiver det område, som særligt præger stemmens klang, og hvor overtonesangere kan udskille enkelte deltoner, typisk mellem nr. 3 og 16, så de står selvstændigt frem i lydbilledet. Som det fremgår, har de høje kvindestemmer ikke adgang til til at udskille overtonerækkens højere deltoner, som for deres vedkommende overskrider de frekvenser, som man med stemmen tydeligt kan udskille. De højere overtoner findes dog også i de lyse stemmer, blot indfoldet i den almindelige klang.
Generelt kan man tale om en stemmekvalitet, som er afhængig af, hvor mættet den er med overtoner: Få overtoner i stemmelæbernes lydspektrum (under 9) vil give oplevelsen af en dump klang, mens et meget overtonerigt spektrum (over 14) omvendt vil kunne opleves som skingrende.
Den uofficielle verdensrekord for en tydeligt udskilt vokal overtone blev sat af mongolske Hosoo, som flere gange med sit ensemble har besøgt Danmark. Han tog afsæt fra tonen c' (enstreget c) på 256 Hz og fremhævede derfra deltone nr. 13, et g♯'''' på 3.322 Hz.
I Rundetaarn afholdes lørdag d. 12. april den danske version af Stemmens Dag. Her vil der være mulighed for at komme rundt om alle stemmens mange spændende muligheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar